KLUBmodulet

Vores administrationsprogram hedder ”Klubmodul”. Vi bestræber os på, at al tilmelding til hold, konkurrencer, arrangementer osv. foregår elektronisk via vores hjemmeside. Det letter bestyrelsens arbejde og gør det nemmere for medlemmer at betale.
 

Man starter med at oprette en profil

For at blive medlem af HIKU skal man starte med at oprette en profil. Du finder ”Opret profil” nede i venstre hjørne af forsiden. 
 

Holdtilmelding

Du tilmelder dig et hold under fanebladet ”Holdtilmelding”. Læs holdbeskrivelserne omhyggeligt, før du tilmelder dig. Fx skal du tilmelde dig ”Skøjteskolen mandag og lørdag” i stedet for ”Skøjteskolen kun mandag” og ”Skøjteskolen kun lørdag”, hvis du vil have glæde af rabatten ved at gå to gange om ugen. Konkurrence- og mesterskabsløbere skal tilmelde sig basislektionerne, før de tilmelder sig de enkelte yderligere lektioner. Skøjteleje er også oprettet som en slags holdtilmelding, fordi den opkræves i rater. Se mere om betalingsbetingelser længere nede.
 

Betalingsbetingelser

Al betaling via hjemmesiden forudsætter, at du har et gyldigt dankort/visa-dankort. Hav dit kort parat, når du går i gang med tilmeldingen. Hvis du ikke har et kort, skal du henvende dig til vores kasserer for at melde dig ind og betale.
 
Du tilmelder dig med virkning, indtil du framelder dig. For ikke at belaste medlemmernes økonomi i starten af sæsonen, har vi valgt, at betaling af kontingentet sker månedsvis. Du kan ikke melde dig ud og ind i løbet af sæsonen fx i forbindelse med ferie. Betalingen sker forud. Betaling for den første måned forfalder således ved tilmelding, og de resterende forfalder den 1. oktober, 1. november, 1. december, 1. januar, 1. februar og 1. marts. Du vil modtage en e-mail, hver gang betalingen nærmer sig.
 
Eksempel:
Du starter med at træne den 1. september. Du tilmelder dig holdet senest den 30. september (men meget gerne i august, så vi hurtigst muligt kan se, hvem der går på holdet) og betaler september måneds kontingent i forbindelse med tilmeldingen. Efter den føste kontingentbetaling betaler du et månedligt kontingent den 1. i hver måned, dvs. forud for hver ny træningsmåned. Du vil modtage en e-mail, hver gang der skal betales.
 
Hvis du tilmelder dig et hold senere end den 30. september, betaler du det første månedskontingent med det samme og derefter månedsvis forud. 
 
Eksempel:
Du ønsker at tilmelde dig fra den 1. oktober. Du venter derfor med at tilmelde dig, til vi er i oktober måned. Du betaler for oktober og skal betale igen den 1. november.
 

Ændringer i holdtilmelding

Ændringer kan ske til den kommende 1. i måneden. Kontakt kasserer eller formand. Du kan ikke selv foretage ændringen på hjemmesiden og ændring af hold kan kun ske efter aftale med trænerer.
 

Udmeldelse

Du er tilmeldt, indtil du aktivt framelder dig et hold/udmelder dig. Du bliver IKKE automatisk frameldt, når sæsonen slutter, og en ny sæson starter. Framelding/udmeldelse er løbende måned + 30 dage. Udmeldelse skal ske skriftligt pr. e-mail til hiku@outlook.dk. Vi forventer af konkurrence- og mesterskabsløbere, at de tager en snak med træner og formand forinden.
 
 

Event

Under Events vil du finde mulighed for at tilmelde dig arrangementer, programtræning, leje af skab til dine skøjter og konkurrencer. Hvis du tilmelder dig noget under Event, betaler du hele beløbet med det samme.
  

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til anvendelsen af vores hjemmeside og klubmodul, er du velkommen til at kontakte os på mail: hiku@outlook.dk.
Hvis det drejer sig om, at du ikke kan betale via klubmodulet (fx hvis du ikke har dankort), beder vi dig kontakte vores kasserer Claudia Blomgren-Hansen på mail: kasserer.hiku@outlook.com
 
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram