Vi har ingen adgang til klublokalet eller skøjtehallen i det hele taget mellem den 1. april og midten af august, eftersom skøjtehallen i den periode vil være en byggeplads. Døren bliver forseglet og nøgler inddraget, så der er slet ingen undtagelse. Derudover vil vi også gerne have ryddet så meget op som muligt i påsken, så der ikke venter en stor arbejdsopgave, når vi igen får adgang.
Det betyder, at du skal sørge for, at du ikke har noget liggende, fx
- skøjter, der skal bruges til forsommerkursus, træningslejr osv.
- sportstøj
- musik
- sjippetov eller andre træningsredskaber
- knækbrød
- mad i køleskabet
- tøj i skabene osv.