Skøjteudlejning og billetsalg ved offentlig skøjteløb
 
Klubben har tjansen lørdag kl. 19-22 og søndag kl. 15-18 i lige uger. Enkelte gange er tidspunktet flyttet pga. ishockeykampe. Du kan se de ledige tjanser her: Skema (ny side)
 
Det er en vigtig og uundværlig indtægtskilde for klubben. Vi tjener 30 kr. pr. udlejning af skøjter og derudover 5 kr. pr. billet, vi sælger for kommunen. Derfor skal alle forældre hjælpe. 

Hvad kræver det af dig og familien?
Der skal helst bruges 4 voksne om søndagen. Lørdag aften kan vi nøjes med 2-3 voksne, hvis en af dem er rutineret. Du kan eventuelt tage dine børn med. Hvis man deler tjansen med en anden skøjtefamilie eller med venner, kan I skiftes til at stå i udlejningen og skøjte sammen med børnene/holde øje med børnene. Det er naturligvis gratis at skøjte for både børn af voksne, der hjælper til.

Er det svært?
Nej. Det meste af sæsonen er det faktisk bare en butik med tre varer: Børnebilletter, voksenbilletter og skøjter. Man får grundig instruktion både i praksis og i form af en skriftlig vejledning. Og så får man et par hyggelige timer, der som regel bare flyver af sted.
 
Du melder dig til tjansen på en af disse tre måder:
  • Skriv dig på sedlen i klublokalet.
  • Send en e-mail med dit navn og telefonnummer og datoer for den eller de gange, du gerne vil tage tjansen til hiku@outlook.dk.
  • Ring til Bente på tlf. 50 81 54 49.

Tusind tak!

Banner