Tusind tak!
Som formand for klubben vil jeg gerne på vegne af alle klubbens medlemmer sige tusind tak til alle, der hjalp til med at afvikle Isblomsten i sidste weekend. Vi har ikke opgjort regnskabet endnu, men jeg håber, at vi fik et pænt overskud fra konkurrencen, for det har vi brug for til driften af klubben.
Isblomsten forløb rigtig fint med rigtig god team spirit og godt humør blandt hjælperne. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra deltagerne for vores organisering, hjælpsomhed og rammerne i det hele taget.

Mere om Isblomsten
Næsten halvdelen af de deltagende skøjteløbere var fra udlandet, og der var rigtig flot skøjteløb. Også fra vores egne to deltagere: Maia Sørensen, 8 år, vandt en meget overbevisende GULDMEDALJE i de mindstes række, Chicks. Og det var med flere point ned til nummer to. Selv om man ikke rigtigt kan sammenligne en aldersgruppe med en anden, så vil jeg alligevel nævne, at Maia vandt sin række med flere points end vinderen af rækken for aldersgruppen lige over hende. Helene Fromm Esbensen, 14 år, fik en 7. plads i rækken Novice. Det placerede hende som den anden bedste dansker i sin række. Vores tredje mesterskabsløber, Sofia Unger Christensen, 18 år, kunne desværre ikke deltage, fordi hun skulle på studierejse med sin skole.
 
FunSkate
Lørdag den 2. februar har vi igen nogle skøjteløbere i ilden. Det er FunSkate-løbere, som skal til konkurrence i Gladsaxe Skøjtehal fra morgenstunden. Tag gerne over og kig. Specielt hvis du er FunSkate-løber og spekulerer på, om det kunne være noget for dig at komme med til FunSkate-konkurrencer. 
 
Hjælp søges
Hvis der er nogen, som ikke allerede har afsat i morgen aften (lørdag), så skal I være mere end velkomne til at hjælpe klubben med at tjene penge. Vi har nemlig ansvaret for garderoben ved HI''''s 60''''er-fest i Herlev Hallen fra kl. 18 til kl. 3, og vi mangler stadig hjælpere. Al hjælp er velkommen - også hvis du fx kun kan være der en times tid fra 18 til 19, hvor vi "rigger an", eller hvis du fx først kan komme ved midnatstid.
 
Venlig hilsen
 
Bente Fromm
formand, HIKU
tlf. 50 81 54 49
 
 
 
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram