For forældre /voksne medlemmer
HIKU er drevet af fællesskab – og vi har brug for dig!
HIKU er en 100% frivilligt drevet klub, og det er netop engagementet fra forældre og medlemmer, der gør det hele muligt.
Vi har brug for hjælp til forskellige opgaver i løbet af sæsonen – og det er en win-win: Du og din familie får hyggelige oplevelser, mulighed for at være tæt på skøjteløbet, og en chance for at være en aktiv del af fællesskabet.
💙 Det forventes, at alle medlemmer over 18 år eller deres forældre tager minimum én vagt om året i den offentlige skøjteudlejning, som HIKU har ansvaret for i weekenderne. (Fra oktober til marts)
Derudover håber vi og forventer, at alle støtter op om klubben ved at deltage i sociale arrangementer og give en hånd med, når der er brug for det.
Sammen skaber vi minder og de bedste rammer for børnene – og for hinanden.