Solodans er skøjteløb som du kender det, bare uden spring. I Solodans lægges der stor vægt på dit skær arbejde, rytme, trin og musikforståelse og ikke mindst din performance. Derudover arbejdes der med specifikke mønsterdanse deres rytmer, trin og udtryk. Fx vals, tango, pasodoble m.m. Solodans er træning der med stor fordel er med til at danne basis for et endnu bedre grundløb for dig som sololøber, fordi trin og buer helt simplet bare er grundstene for et godt grundløb og dermed også for at blive en dygtig kunstskøjteløber.
Solodans er fra 2023 optaget som ny disciplin under ISU, den Internationale Skøjte Union, hvorfor det forventes at disciplinen kun bliver større og større fra nu. I USA, England og mange andre lande omkring os, er disciplinen allerede godt udbredt. I Danmark har vi nogle rigtige dygtige løbere.
I Herlev vil vi gerne tilbyde dig muligheden for også at prøve kræfter med denne disciplin.
Er Solodans noget for dig, og du ønsker at gå til konkurrencer, så er det relativt nemt at komme i gang. Når du har lært udvalgte mønsterdanse, kan du tage Dansetest 1, -består du denne, så er du klar til at komme med til konkurrencer. - K-rækkerne i solodans er inddelt efter niveau og ikke efter alder. Efterhånden som du bliver dygtigere og måske har mod på mere, så er der flere dansetest at stile efter - men det kan du altid høre mere om. Har du mod på at træne mere, så har vi også et samarbejde med København, Hørsholm og Odense skøjteklub, som også har Solodans på programmet.
Og endelig, så kan alle
Vi håber at se dig til dans på isen til lækkert musik.
Har du spørgsmål, så skriv endelig en e-mail til Henriette Andersen Theisen på andersen.henriette @ hotmail.com