Hvad er FunSkate?

Som udgangspunk kan du kalde dig FunSkater når du har bestået dit klubmærke 2 - Klubmærke 2 opnår du, når dine færdigheder er til det. På opslagstavlen ved klubrummet kan du se de forskellige krav til klubmærkerne.

På Dansk Skøjte Unions hjemmeside, kan du til enhver tid finde nyeste regler og love omkring FunskSkate. - Klik her 


Klubmærkerne 1 til 7

  • Klubmærkerne 1 til 7 tager man løbende i undervisningen på skøjteskolen eller på et af klubbens FunSkate hold - mærkerne er ofte med til at definere, hvilken gruppe man træner sammen med på isen. De indikerer også, hvor langt man er rent teknisk med sit skøjteløb.

Konkurrencer

  • FunSkate konkurrencer er for begyndere i alle aldre, som har bestået sine første 2 klubmærker og op
  • Når du er FunSkater, kan du deltage i Dansk Skøjte Unions FunSkate konkurrencer. 
  • FunSkate er konkurrencer for løbere med klubmærke 2-7, hvor fokus er at vise sine færdigheder, samt opleve og lære hvad det vil sige at deltage i en skøjtekonkurrence - vigtigste af alt er dog, at have det SJOVT!

FunSkate konkurrencer foregår i en mere afslappet stemning end Dansk Skøjte Unions øvrige konkurrencer. Fx er man mange på isen på samme tid til en FunSkate konkurrence, hvor man til M- og K- konkurrencer er alene på isen. Desuden foregår bedømmelsen efter et stjerne-system, der er lettere at forstå for de mindre børn.


I FunSkate kan man stille op i 3 forskellige grupper:

FunSkate Elements

  • Løberne er inddelt i grupper efter niveau og alder, og på isen udføres forskellige elementer, der er kendt af løberen fra træningen. Isen er inddelt i tre dele, hvor der er op 6 løbere på ad gangen. Elementerne er forskellige afhængig af, hvilket niveau løberen er på.

FunSkate Free

  • Løberen er alene på isen og skal løbe et individuelt program til et udvalgt stykke musik. Klubben kan vælge at bruge samme program og musik til alle klubbens FunSkate løbere, men løberne må også have hver deres musik. Man skal have bestået klubmærke 4, før man er kan stille op i FunSkate Free.

FunSkate Show

  • Løberne er på isen i grupper med minimum 6 løbere pr. show. Der er få begrænsninger i denne gruppe, og i bedømmelsen fokuseres der meget på, hvilket show der bliver leveret.

FunSkate Dance

  • Løberen er alene på isen og skal løbe et individuelt program til musik. Samme program og musik kan benyttes af alle klubbens løbere, men løberne må også have hver deres musik. I FunSkate Dance er der ingen spring i programmet, og programmet er rettet mod interesse for isdans og/eller solodans. Man skal have bestået klubmærke 4, før man kan stille op i FunSkate Dance.

Kom og se en FunSkate konkurrence. Der er god stemning i hallen, og det er helt gratis.


TILMELDING til FunSkate konkurrencer

Der udsendes invitation på mail, med instrukser om tilmelding samt betaling

Har du spørgsmål som du ikke finder svar på her, kan klubbens FunSkate ansvarlige, Anne Top kontaktes på e-mail - klik her - alternativt kan du også altid spørger din træner på isen.


393519839_745218304034429_577104008609523304_n.jpg




Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram