FunSkate-konkurrencer
Ud over at
have det sjovt på isen, når du er til træning, er der også mulighed for at
komme til FunSkate-konkurrencer, som er for alle FunSkatere, der har bestået klubmærke 2 og opefter.
Årsplan for FunSkate konkurrencerne kan findes her.
Vi sender invitation og tilmeldingsfrist til dig på mail. Hvis du skal deltage i FunSkate Free, skal du i forbindelse med tilmeldingen uploade din musik som MP3 hos DSU, her kan du få hjælp af Susanne, som er FunSkate ansvarlig.
FunSkate-konkurrencerne består af forskellige dele: FunSkate Element, FunSkate Dance, FunSkate Free og herunder også FunSkate Masters.
FunSkate Element
I FunSkate Element viser løberne øvelser, som de kender fra
den daglige træning. Løberne er delt op i grupper med op til 6 løbere i hver
gruppe. Der kan være 3 grupper på banen på en gang.
FunSkate Free
FunSkate Free er for løbere, der har klubmærke 4 og
opefter. Løberen er alene på isen og løber et program til musik. Fra HIKU er
det aspiranter, Øvede og nye konkurrenceløbere, som er med i FunSkate Free.
FunSkate Show
FunSkate Show er kun med ved FunSkate 2 og FunSkate finalen. Her kan
klubberne vælge at stille med et hold på minimum 6 personer, som laver et show
til musik. I FunSkate Show må alle FunSkate løbere fra klubmærke 2 deltage -
samt konkurrenceløbere i K-rækkerne. Det er dog trænernes vurdering fra gang
til gang, hvilke løbere (med hvilke klubmærker), de finder det hensigtsmæssigt
at stille med til FunSkate Show - afhængigt af showet, træningsplan og andre
omstændigheder. HIKU har ikke deltaget i FunSkate Show endnu.